Foto: Eugenio Rucuenco
Boganmeldelse af Tine Demandt
Chaim Vital er en ung og ambitiøs kabbala-elev, der studerer hos den højst rangerende lærer i området og nærer forhåbninger om at blive dennes efterfølger. Denne pålægger ham imidlertid på sit dødsleje at begynde at studere hos den ildesete opkomling Itschak Luria, hvis tanker og lære Chaim får til opgave at nedskrive i bogform. Chaim forelsker sig - voldsomt og gengældt - i Itschaks datter, den skønne og forkælede Francesa, som dog af sin far tvangsgiftes med den lokale dommers homoseksuelle søn.
For helt at hellige sig sin skribentvirksomhed opsiger Chaim sit job som uldfarver, færdiggør under store materielle afsavn sit store værk, og bliver voldsomt syg. Under sin livstruende sygdom frarøves han sin bog, Itschak kopierer den i et utal af eksemplarer under sit eget navn, hvilket får Chaim til at forlade ham i vrede og søge Francesas selskab. Hun er meget belejligt blevet enke under en samtidig koleraepidimi, der hærger området. Sammen rejser de til Jerusalem som det forjættede land hvor de skal leve lykkeligt til deres dages ende. Sådan går det naturligvis ikke - men det er næppe passende at afsløre mere af handlingen.
Hovedpersonen Chaim Vital er en historisk person, om hvem man kun ved at han nedskrev Itschak Lurias lære. Handlingen foregår i Israel/Palæstina i 1563-1572 og drejer sig meget om den særlige form for jødisk mystik, kabbalisme. Bogen er struktureret i 72 små kapitler, der hver bærer et af guds hemmelige navne, som er en meget vigtig ingrediens i handlingen.
Der er meget actionpræget handling i bogen, både intriger, sex, vold og mord på en småeksotisk måde, der undervejs fik mig til at tænke på Indiana Jones.
Bogen rummer et farverigt og talstærkt persongalleri og mange separate sidehandlinger - der alle på en eller anden måde tjener til at illustrere de overvejelser, der går som adskillige røde tråde igennem romanen. Overvejelser om det gode liv og den rette livsførelse, om loven, om skæbne og fri vilje, om forholdet mellem mand og kvinde og meget andet i samme boldgade. Mennesketegningen er overvejende nuanceret med et skarpt blik for menneskets evne til at narre sig selv og andre, bortforklare egne svage sider og forklæde egoisme og selvhævelse som næstekærlighed. Især de lærde rabbinere og deres akademiske og nådesløse indbyrdes kamp for status - forklædt som ydmyghed - er herligt beskrevet.
Så alt i alt en god bog, som alligevel ikke er helt vellykket. Måske fordi budskabet om den rette livsførelse kommer til at tage magten fra forfatteren? Eller måske vil han lidt for meget på én gang og kommer derfor til at sætte sig mellem to stole - farverig action og etiske overvejelser. Af smudsomslaget fremgår det at det er forfatterens debutroman og jeg er da sikker på at jeg vil læse hans kommende bøger med stor interesse.